Video kursus 1

Formål

Formålet med kurset er at du bliver i stand til at optage og redigere nogle enkle filmklip.

Der benyttes fuldautomatisk videokamera til optagelse og computer til redigering.

Info

Dette er et basis kursus og der undervises derfor IKKE i farvebalance, lydmastering, greenscreen, musikvideo, DVD brænde-projekter, multitrack med flere kameraer og lydoptagere, live-redigering med video mixer, 3D effekter, drejebøger, storyboards, lyssætning, farvefiltre og meget mere.

Måske drømmer du om en større produktion eller en musik video. På dette kursus får du de grundlæggende færdigheder, så du lettere kan vælge næste trin, hvis du ønsker mere viden.

Forløb

Kurset kører over 2x4 timer. Der vil blive lagt vægt på håndtering af materiale (filer) og projekt-struktur på computeren.

Del 1 (4 timer)

Vi starter med kameraet og efter gennemgang af de grundlæggende ting tager vi ud og filmer. Så kopierer vil vores video klip over på computeren, hvor vi kan se dem i en afspiller. Vi ser lidt på mapper og og diske, så vi kan finde vores filer igen. Det var de første 4 timer.

Del 2 (4 timer)

De næste 4 timer bruger vi på at oprette et projekt og redigere vores enkelte klip til en færdig video. Vi ser på mapper og diske og ser hvilke filer redigeringsprogrammet selv opretter. Vi snakker lidt om projekt struktur, filnavne, dato mærkning m.m. Selve redigeringen omhandler de grundlæggende ting. Tidslinie med flere videospor og flere lydspor. Det er her man klipper og flytter rundt. Indsætning af tekst på tekstspor. Indsætning af dækbilleder (som filmklip) på videospor. Rendering til færdig video, som fil der kan afspilles fra f.eks. en USB nøgle eller uploades på nettet.

Udstyr

Vi benytter Sony CX6 kamera og Sony Vegas 8 redigering på en Windows maskine.

Forudsætninger

Almindligt kendskab til betjening af en hjemmecomputer. Hvis du er vant til at surfe på nettet og skrive breve eller emails er det tilstrækkeligt. Da vi er i den tekniske verden er en del udtryk på engelsk men undervisningen foregår på dansk.

Indhold

Kamera betjening

Computer betjening

Redigering

Lidt teknik

Det tekniske

I undervisningen anvendes formatet PAL DV wide 16:9 720x576 som almindeligvis er en *.avi fil eller en *.mpg2 fil. Dette er et non-square format som ender med 1024x576 på skærmen. Dette format er det gængse til TV produktion. De fleste redigeringsprogrammer kan håndtere dette format og det er derfor nemt at flytte projekter mellem forskellige programmer. Man kan faktisk lade flere programmer bruge de samme filer og således spare diskplads. Det kræver at du har orden i dine filer og mapper og projekter og ved hvor disse ligger på dine diske.

Der tales og gøres en del omkring de nye HD formater. Desuden er der kommet en hel del forskellige fil-formater til. Det kan kræve en del teknisk indsigt og snak med folk der ved noget, for ikke at komme galt afsted og stå med nogle fine optagelser, som du ikke kan redigere.

Da dette er et grundkursus holder vi lidt afstand til de nye formater.

 

Oprettet 2011-10-31T02:30:00+01:00 Opdateret 2011-12-04T01:30:00+01:00.